1940
![]() |
MR. DUCK STEPS
OUT Anders And's tålmodighed strækkes til grænsen på grund af nevøernes indblanding, da han skal være sammen med Andersine. Bemærkninger: Barks fungerede som Story Director i denne historie, hvor også Harry Reeves, Jack Hannah, Milt Schaeffer and Charles Couch var idémænd. Første optræden af Andersine på film hvis man ikke medregner Mickey Mouse-tegnefilmen Don Donald fra 1937, hvor hun blev kaldt Donna. Underligt nok har man givet Anders og Andersine samme stemme i denne film. |
![]() |
BONE TROUBLE Pluto stjæler Butch's ben og bliver jaget ind i en spejlsal. Skønt han er forskrækket over de forvrængede spejlbilleder, lykkes det ham at bruge dem til sin fordel og skræmme bulldoggen væk. Bemærkninger: Barks arbejdede på historien med Jack Hannah. Dette var Barks' første film med Pluto. |
![]() |
PUT-PUT TROUBLES Pluto kæmper med en fjeder inde på land, mens Anders And har problemer med at få startet motoren på sin båd. Til sidst sætter motoren sig fast i Anders' halefjer og trækker Pluto afsted som en vandskiløber. Bemærkninger: Barks tegnede sandsynligvis ikke storyboard til denne film. |
![]() |
DONALD'S VACATION Anders And slår lejr i den vilde natur for at finde fred og ro, men han må snart kæmpe med en genstridig liggestol, egern der stjæler hans mad samt en sulten bjørn. Bemærkninger: Barks arbejdede på historien med Jack Hannah. Uvist af hvilken grund har man bortklippet indledningen, hvor Anders padler afsted i sin kano. |
![]() |
WINDOW CLEANERS Anders And har allerede problemer med sin hjælper Pluto, mens han vasker vinduer, da en bi ankommer og forårsager total ødelæggelse. Bemærkninger: Barks arbejdede på historien med Jack Hannah. |
THE FIRE CHIEF Brandmand Anders And kommer til at sætte ild til sin egen brandstation, men han prøver at slukke ilden med nevøernes hjælp. Ved et uheld forbinder han brandslangen til en benzinstander, hvorved både station og brandbil går op i flammer. Bemærkninger: Barks arbejdede på historien med Jack Hannah, Harry Reeves, Homer Brightman og Gilles de Trémaudan. |
http://www.cbarks.dk/tegnefilmene1940.htm | Dato 25-04-2002 |