Barks producerede rigtig mange forsider. Skønt det overhovedet ikke var hans primære arbejde, var hans evner så alsidige, at han også tegnede forsider til omkring halvdelen af sine seriehefter. Mange udsprang af hans egen frodige fantasi, mens andre stammede fra andres ideer. I nogle tilfælde skildrede forsiderne hovedhistorien inde i bladet. Og i nogle få tilfælde - især i de sidste tegneår - leverede han ideer, som andre tegnere kunne færdiggøre. Men som fællesnævner bar alt dette nichearbejde mesterens uomtvistelige mærke.
På de underliggende sider omtales alle Barks' forsider, så vidt det kan fastslås, men der vil dog være tvivlstilfælde. Disse er omhyggeligt mærkede. I de tilfælde hvor forsiderne nåede frem til de danske Anders And-blade, står disses kode i parentes ved siden af originalkoden.
http://www.cbarks.dk/FORSIDERNE.htm | Dato 05-07-2002 |