TITLERNE

Det er helt åbenbart, at korpset ikke sparer på tildeling af allehånde titler til medlemmerne, og ofte følger der også både ordner og uniformsudstyr med. Herunder er kun omtalt enkelte historier, mens en komplet fortegnelse kan læses i Det store Register under Serierne.

 

AA12/1951
Nevøerne, der er oberster i grønspættekorpset, skal bestå en prøve i livredning med hund i de snedækkede bjerge. Prøven med kodenavnet O.R.ST.B. (Operation Redning St. Bernhard) afsluttes tilfredsstillende med, at nevøerne udnævnes til brigadegeneraler(!)
AA04/1952
Grønspættegeneralerne Rip, Rap og Rup skal bestå hver deres duelighedsprøve, som overgeneralchefen skal overvære og bedømme. Til trods for at Anders konstant blander sig uheldigt, enderne nevøerne som Ti-stjernede Generaler

AA15/1956
Pigekorpset Gærdesmutterne udfordrer drengekorpset Grønspætterne til en brobygningskonkurrence på tid, og Anders føler, at han må hjælpe drengene, men det bringer kun fortrædeligheder, hvor nevøerne må bruge kostbar tid på at redde deres onkel. Grønspættegeneralen - der er T.S.G.O.A.I.G.V.O. (Tyve-Stjernet-General-Og-Admiral-I-Grønspætternes-Verdens-Organisation) - dekorerer herefter nevøerne med et kvart kilo medaljer hver, og udnævner dem til Verdensborgere i Brobygning For Grønspætter.
AA45/1959
Joakim ønsker at få at vide, hvorfra Tykke-Sandy får sin tilsyneladende uudtømmelige rigdom, så han lader Anders og nevøerne skygge manden. Ved hjælp af deres grønspætteviden løser de tre 90-stjernede generaler mysteriet, og Sandy viser sig i virkeligheden at være Ø.K.M.F.P. (Øverste Kontrolhavende Med Fremragende Præstationer) i Grønspættekorpset
AA20/1961
Nevøerne har lovet at være babysittere en aften, men det har de glemt til fordel for et grønspættemøde. Hvis de ikke dukker op dér, bliver de degraderede til femstjernede generaler, så Anders må overtage jobbet, der viser sig at være noget ud over det sædvanlige
AA28/1963
Grønspætternes sporhund skal igennem flere prøver, og det går udmærket til trods for Anders' indblanding. Foruden en guldmedalje indkasserer den også titlerne S.i.S. og S.S.S. (Sporhund i Særklasse og Stjerne-Super-Sniffer)

 

En komplet liste over de overdådige titler i alle Grønspættehistorierne kan nydes på originalsproget HER.

 

 

http://www.cbarks.dk/spetitlerne.htm   Dato 20-06-2002