IKKE-DISNEY MALERIERNE

Efter sin pensionering i 1966 begyndte Carl Barks at udforske maleriets univers. Han havde rodet lidt med vandfarver ved tidligere lejligheder, men han havde fundet arbejdet så interessant og fristende, at han besluttede at lade det ligge! For hvordan skulle han ellers få tid til sine tegneserier? Men da han endelig startede på sin tredie alder, skete det under oplæring fra sin kone Garé, der havde været en uhyre dygtig landskabsmaler det meste af sit liv. Hun havde dog sat sin karriere på vågeblus, da hun mødte sin tilkommende, så hun kunne hjælpe ham med tegneserierne, men nu påbegyndte de begge arbejdet med at udvikle hver deres kunstneriske mål. Carl vekslede mellem vandfarver og olie, medens Garé holdt sig til sine aldeles storartede oliemalerier, der blev reproducerede i enorme antal som postkort, så et større publikum kunne beundre dem.

De første fire år lavede Barks mest portrætter af unge piger i eksotiske omgivelser. Så gik han videre til landskaber. Dette arbejde blev afbrudt i 1971, hvor han modtog speciel tilladelse fra Disney's til at male sine ænder, men i 1977 - da tilladelsen blev inddraget - søsatte han en ny idé til sine motiver. Han refererede storladent til den som Berømte historiske Personer som de kunne have set ud hvis deres Gener var blevet blandede med Vandfugles.
Gennem alle sine leveår var Barks meget interesseret i historie og mytologi - hvilket tydeligt fremgår af hans mange lange historier - og nu dykkede han energisk ned i verdenshistorien for at finde sine temaer. Han tilføjede også et stort antal mere eller mindre historiske personer.
Fællesnævnerne for disse vandfugle-malerier var disse; personerne var alle 'rigtige' men med andenæb og lignende karaktertræk, og scenerne skulle være overraskende og morsomme. Den Gode Tegner glemte aldrig sin tegneseriebaggrund!

Fra 1982 og frem modtog Barks en ny tilladelse til at male sine elskede ænder, og produktionen af de historiske skilderier ophørte. På sin vis en skam eftersom hovedideen havde vist sig eminent, men vi kan glæde os over, at Barks havde fundet sig en givende (og givtig) hobby, som vi alle er heldige nok til at kunne dele i dag.