Naturligvis
afslørede Barks aldrig, hvor hans Andeby
lå, men han fortalte dog, at byen findes
i staten Calisota (en sammentrækning af
Californien og Minnesota) og baseret på
løsrevne oplysninger fra hans historier,
mente Don Rosa og nogle italienske
donaldister at kunne stedfæste byens
beliggenhed. Stedet er Barks'
hjemstavn i Oregon! |
|
Fan'en Malcolm Willits
opdagede Barks' identitet allerede i 1957,
men han kontaktede først Barks i 1960,
fordi han indtil da var indkaldt i Hæren |
|

Garé Barks tegnede faktisk
en enkelt forside for Western. Det var
til WDCS405 og viser Anders And, der
rider - højt over - en utæmmet hest, og
det var hendes mand, der fik ideen. Han
lavede senere et maleri med motivet |
|
Barks undgik politik i sine
serier, skønt han havde stærke meninger
selv, men han følte, at børn ville
være uinteresserede i emnet |
|
Barks tilhører de meget få
serietegnere, der læses ligeligt af
både børn og voksne |
|
Ganske som Knud-Børge Rapp
in AA02/1957 havde Barks alvorlige anfald
af høfeber. Han hævdede, at næsen
svulmede op som en rød ballon |
|
Dengang Barks opfandt Georg
Gearløs, var det kun meningen, at han
skulle optræde som en sjælden gæst i
historierne. Senere, da figuren var
blevet enormt populær, udtrykte Barks
sin frustration over, at han ikke havde
tegnet ham enklere, f.eks. uden hår, hat,
briller og vest |
|
Som følge af sine mange
allergier holdt Barks aldrig husdyr. Han
sagde dog, at han kunne lide hunde, især
de grønlandske huskyer med deres
udtryksfulde miner. Han tegnede dem i
flere historier, hvor det altid lykkedes
ham at indfange deres helt specielle
personlighed |
|
I 1960 satte Barks en uhørt
præstationsrekord, idet han producerede
358 sider tegneserier, 294 sider
manuskript, 15 forsider samt 4
forsideideer |
|
I 1940'erne tegnede Barks
tegnefilmsfiguren Droopy efter et
modelsheet, som ikke nævnte hundens navn.
Han kaldte herefter sin seriehelt for
Happy Hound |
|
Barks var en af de uhyre få
Disney-kunstnere, der både skrev og
tegnede sine historier. En anden var
Mickey Mouse-kunstneren Floyd Gottfredson |
|

Det er velkendt, at Barks modellerede
Onkel Joakim efter en person i én af
Dickens historier. Men han benyttede
også Sidney Smith's figur Uncle Bim fra
avisserien The Gumps, der blev startet i
1917. Desuden har han senere indrømmet,
at han også brugte sig selv som
forbillede... |
|
Barks genså aldrig sine
originale seriesider, efter at de var
afleverede til Western. Han regnede altid
med, at de blev arkiverede, men de blev
faktisk destruerede!!! |
|
Barks havde aldrig problemer
med sin anonymitet i forholdet til sine
læsere. Han udtalte engang, at hvis hans
identitet var blevet afsløret tidligere,
ville han ikke have haft tid til at lave
historier |
|
I starten af tegnekarrieren
var Barks nødt til at købe sit eget
tegnepapir |
|
Carl
Barks' tegneserier havde omkring 10
millioner amerikanske læsere i 1950'erne |
|
Barks tegnede kun den
excentriske Raptus von And én gang. Det
skete i et énsides gag i U$54 |
|
I de første år af
tegneseriearbejdet følte Barks sig ofte
utilstrækkelig i sit virke. Nogle gange
så han bare sig selv som 'en mislykket
hønsefarmer' |
|
I FC0422 The Gilded
Man (AA42/1972 På Jagt efter det
Magentarøde Frimærke) anbragte Barks
sine ænder i Britisk Guiana, så de
kunne møde El Dorado, den legendariske
gyldne mand. Imidlertid tog Barks fejl,
når han mente, at figuren - der siges at
være høvding for Chibcha indianerne -
stammede fra det moderne Britisk
Guiana; figuren kommer bare fra Guiana,
et enormt landområde der oprindeligt
dækkede hele den nordøstlige del af
Sydamerika fra kyst til kyst
|
|
Ifølge Garé var
hendes mand generelt utilfreds med, at
han ikke måtte signere sine historier.
Fra tid til anden forsøgte han at snige
sin signatur eller anden form for
identifikation ind i historierne, men
forsøgene opdagedes altid af Western,
der fjernede dem inden trykningen
|
|
Historien U$71 King Scrooge
the First (AA28/1968 Kong Joakim den
Første), som Barks kun lavede manuskript
til, er på 21 sider. Alligevel fik Barks
betaling for 24 sider ved en fejltagelse |
|
|
Ifølge Barks selv nåede
han sit kunstneriske højdepunkt i 1949.
Det var året med bl.a. De firkantede Æg
fra Peru og Anders And på Grønland |
|
Barks lavede kun to arbejder
med Mickey Mouse; eventyret The Riddle of
the Red Hat fra FC0079 (AA46/1988
Balladen om den røde Hat) samt forsiden
til WDCS296 (AA19/1966) |
|
De fleste historier udsprang
af ønsket om at tegne en bestemt
lokation - skov, hav, huler eller
hvadsomhelst. Derefter udviklede Barks en
historie omkring temaet |
|
Barks gik ofte ned til sin
bladhandler i et forsøg på at finde ud
af, hvem der egentlig købte hans
historier. Men ikke én eneste gang
overværede han, at en af hans kreationer
blev købt. Børnene foretrak altid
Superman og Oswald the Rabbit |
|
Barks benyttede sig af en
velkendt tegneteknik, der ikke altid
opdages af læseren. Når han tegnede
ænderne, lavede han et lagkagesnit i
deres øjne i modsat retning af, hvor de
kikkede hen. På den måde virkede
øjnene mere levende og skinnende, og det
var lettere at se, hvad de kikkede på |
|
I fyrrerne anså Barks kun
tegneserieindustrien for et modelune, der
snart ville forsvinde |
|
I AA11/1957 lod Barks Anders
And opfinde en metode til at hæve en
sunken båd ved at bruge hule
bordtennisbolde. Ideen blev brugt i det
virkelige liv efter at et fragtskib med 6.000
levende får sank i Kuwait's havn i 1964.
Den danske ingeniør Karl Krøyer pumpede
27 millioner bordtennisbolde ned i
skibets lastrum, hvorefter det kom op til
overfladen |
|
På et tidspunkt under
ansættelsen i Western blev Barks bedt om
at tegne andre figurer end ænderne. Det
gjorde han så - modstræbende - med sit
store talent, men han havde store
problemer med Snurre Snup, hvor han ikke
var i stand til at ramme kaninens
ansigsudtryk ordentligt. Andre tegnere
fik siden til opgave at lave hovederne om |
|

I 1950 tegnede Barks WDCS127 (AA10/1951).
I første rude på side 2 ses en bog med
titlen Mein Kampf (Bortretoucheret i den
danske udgave!). Bogen henviser til Anden
Verdenskrig og Adolf Hitler, der skrev
værket. Carl Barks placerede bogen på
lossepladsen for at understrege, at
Hitler hørte til på det usleste sted -
en losseplads. Dette er det eneste
tilfælde, hvor Barks lavede en direkte
politisk kommentar i sine serier |
|
Generelt blev historierne
med Bedstemor And og Andersine And kun
tegnet af Barks. Han betragtede arbejdet
som et dejligt frikvarter med hurtige
penge, og han var ikke nødt til at
skrive historierne, hvilket heller ikke
var så godt betalt |
|
Især Anders And's næb
ændrede udseende i tidens løb. Dets
længde var for en stor dels vedkommende
dikteret af andre folks meninger |
|
Første gang Barks' arbejde
som Disney-kunstner blev offentligt
anerkendt var i 1955 i magasinet
Fortnight. I en artikel af Charles
Beaumont bliver han benævnt The Dalai
Lama of Scripsters |
|
Barks var glad for at tegne
forsider, fordi de indbragte 50 dollars i
modsætning til seriesidernes 34 dollars |
|
Barks opfattede altid sine
ænder som en slags mennesker, hvilket i
ét tilfælde bevirkede en smule
forvirring blandt de amerikanske læsere.
I historien Only a Poor Old Man (SH08 Den
snedige Onkel Joakim) kom han først
senere til at tænke på, at den burde
have heddet Only a Poor Old Duck |
|
Barks færdiggjorde altid
én historie, inden han begyndte at
tænke på den næste. Han kunne ikke
koncentrere sig om flere på én gang |
|
Det er velkendt, at Barks
genbrugte en del af sine tisiders
historier. Det blev gjort af to grunde:
dels fordi han var presset tidsmæssigt
af deadlines, og derfor ikke havde
nødvendig tid til at finde på nyt, og
dels fordi Western rent faktisk
tilskyndede det. Man mente, at de gamle
historier var alt for gode til at
skrinlægge og at ny generationer voksede
op hele tiden uden alligevel at kende
originalhistorierne. Forlaget tænkte
åbenbart ikke på samlere! |
|

I U$64
Treasure of Marco Polo (AA27/1997 Marco
Polos Skat) forsøger Joakim at gemme sig
i Andeby's ambassade, mens han er i
Bangsok. Tydeligvis opfattede Barks
Andeby som værende en bystat, idet den
officielle bygning flager med sit eget
flag, der portrætterer en and |
|
Barks var ryger i mange år,
men han kvittede vanen inden sin
pensionering |
|
|