I
slutningen af 1937 opstod ideen med at indlemme Anders And's tre
nevøer Rip, Rap og Rup i Disney's tegnefilm. På det tidspunkt
arbejdede Carl Barks i manuskriptafdelingen, og han var imod
ideen. Det bliver bare to yderligere figurer
at tegne, følte han. Men da han startede
sin lange tegneseriekarriere kun 5 år senere, havde han
accepteret nevøerne. Og ikke bare det; Barks ændrede hurtigt
deres uartige og destruktive natur - der var meget bedre egnet
til tegnefilmene - til mindre ulydige og mere skarpsindige
individer. Drengene var snart indblandede i den verdensomspændende
spejderbevægelse kaldet Grønspætterne, og de ledsagede jævnligt
deres onkler Anders og Joakim på gentagne udlandsrejser, under
hvilke de ofte beviste deres værd gennem at redde disse fra
alskens ulykker.
Denne ændring skulle vise sig at være en genistreg fra Barks'
side, fordi negative figurer har deres absolutte begrænsning. I
det lange løb er de hverken interessante eller morsomme. Så
Barks forsynede nevøerne med personlighed afhængig af
historierne, skønt de altid blev betragtede som én organisme
uden specielle karakteregenskaber.
Barks lavede også en anden krølle: For at gøre den lille andefamilie mere interessant drejede han forældre/børn-rollerne helt rundt. Normalt ville man jo synes, at Anders skulle have den voksnes magt over sine nevøer ganske som i det virkelige liv, men Barks forsynede nevøerne med denne overlegenhed i flertallet af historierne. Nu var det nevøerne, der vejledte og hjalp deres onkel ud af hans kniber. Det virkede bedre, og det syntes at appellere til flere mennesker på den måde. Fordi læserne selv var børn, kunne de lide at føle sig en smule overlegne overfor onklen, der stoltserede omkring; det giver læseren en god følelse, forklarede Barks.
Barks udviklede Rip, Rap og Rup til uundværlige figurer i sit andeunivers. Havde de ikke været der, ville Anders og Joakim have haft betydeligt mere begrænsede muligheder i historierne, og vi - læserne - havde måttet undvære et kolossalt aktiv.
STARTEN |
|||
Carl Barks opfandt ikke Rip, Rap og Rup. De blev opfundet til avisstriberne af forfatteren Edward 'Ted' Osborne og tegneren Charles Alfred 'Al' Taliaferro i 1937, og året efter kom den første tegnefilm med figurerne. Nevøerne er tilsyneladende sønner af Anders' søster, Della And, og de blev sendt midlertidigt til Anders, fordi de havde lavet en skarnsstreg med nogle knaldperler under deres fars stol! Mens han kom sig på hospitalet, blev skarnsungerne anbragt i Anders' varetægt. Og der er de endnu... | |||
|
UDSEENDET |
||||
Barks gjorde kun lidt for at ændre nevøernes udseende i historierne. De gennemgik ikke de samme ændringer i f.eks. næblængde og klæder, som Anders gjorde. Nevøernes ændringer lå mere i deres opførsel; fra utålelige skarnsunger til intelligente og modne figurer | ||||
|
NAVNENE |
|||
Nevøernes
originale amerikanske navne (Huey, Dewey, Louie) er
temmelig ejendommelige, hvis man tænker over det. Ifølge
et tidligt interview med Taliaferro er de alle opkaldt
efter levende personer: Huey blev opkaldt efter Huey Pierce Long (1893-1935). Han var guvernør i Louisiana og senere senator - og præsidentemne for demokraterne - indtil han blev myrdet af en fanatiker. Dewey blev opkaldt efter Thomas Edmund Dewey (1902-1971). Han var guvernør for staten New York og præsidentkandidat for republikanerne ved to valg, i 1944 og 1948, som han begge tabte. Louie blev opkaldt efter Louis 'Louie' Schmitt. Han var tegner på Disney's tegnefilm (Snehvide, Bambi og andre), indtil han gik over til Fredrick 'Tex' Avery på MGM-studioerne. Ved nogle få lejligheder viste Barks faktisk en fjerde nevø. Se mere om ham HER. |
|||
|
FARVERNE |
|
Nevøerne bærer kasketter af forskellig
farve (rød/blå/grøn). Det faktum har overhovedet ingen
betydning, idet de fungerer som én organisme uden
specielle karaktertræk. Barks havde heller intet særligt
forhold til farverne, idet han tegnede i sort-hvidt.
Farverne blev tilføjede senere i serieheftets
tilblivelse. En ansat på forlaget valgte farverne til
ruderne i historierne, og hvis han ikke var omhyggelig,
kunne Rap ende med at bære en blå kasket på første
side og en rød på fjerde. Men ingen tog sig af det... Langt senere blev Disney's nødsaget til at afgive denne officielle erklæring: Oprindeligt kunne man på ingen måde kende forskel på Anders' nevøer, fordi deres farver blev brugt i flæng. Men da historierne i TV-serien Ducktales var mere komplicerede, end de var i de gamle tegnefilm, blev det nødvendigt at skelne mellem nevøerne. Så Huey blev klædt i rødt, Dewey i blåt og Louie i grønt. I begyndelsen var der ingen af nevøerne, der bar en blå kasket. I stedet bar han en gul. Dette gjordes formodentlig, for at den ikke skulle forveksles med Anders' blå hue. Da Barks sent i sit liv lavede sine mange andemalerier, valgte han ofte den gule kasket fremfor den blå |
|
|
Her
er to links til mere stof om nevøerne:
Spejderne og Grønspættetitlerne.
http://www.cbarks.dk/NEVØERNE.htm | Dato 19-05-2004 |