Mine tegninger virkede næsten aldrig så gennemtænkte eller teknisk veludførte, som jeg havde forestillet mig dem i mit hoved, hævdede Barks engang i et interview, hvorefter man kun kan undre sig over, hvordan tegninger af hans kaliber kunne være forbedrede! Når han konstruerede sine tegneseriesider, må Barks have brugt en tryllestav, for de bærer alle præg af at være ordentligt gennemtænkte. Billederne reagerer med hinanden, og de næsten tvinger læseren til at fortsætte med læsningen, og han opfandt endda adskillige fantastiske effekter hen ad vejen.
Det er vigtigt at forstå, at på den tid, hvor Barks tegnede sine historier, var en side hos stort set alle tegnere bare opdelt i 8 firkantede standardbilleder. Intet udover det sædvanlige. Men Barks berigede professionen ved at introducere en vifte af ny og uprøvede ideer på sine sider. Her vises et lille udpluk af hans brillante layout-evner.

ÅBNINGSBILLEDER
AA04/1974 (overtegnet)	AA34/1976 (overtegnet)
I nogle af sine første FC-historier eksperimenterede Barks med et åbningsbillede, der skulle anslå tonen for historien. Disse tegninger er rene mesterværker - nærmest poetiske malerier - og det er en stor skam, at han ophørte med disse billeder efter et stykke tid

OVERBYGNINGER

I de første af sine WDCS-historier lavede Barks en stribe over hver side, der viste læseren lidt af historiens indhold. Disse 'overbygninger' er specielt interessante derved, at de repræsenterer de allerførste rentegningsarbejder hans kone Garé udførte i serierne

HALVSIDERS RUDER
SH08	AA06/1954
GB09	AA02/1954
Barks var uhyre stolt af sine mangfoldige halvsidestegninger, der tog lang tid at komponere. På den tid ofrede tegnerne ikke tid på den slags tidskrævende tegninger - men Barks gjorde

FORSTØRRELSESGLASEFFEKT
GB02	AA01/1951	SH02B	AA11/1963	GB15
Hvordan kan man bedre understrege betydningen af et billede end gennem at benytte en forstørrelsesglaseffekt? Barks mestrede også denne layout-stil

PERSPEKTIV
Tom&Jerry 30/1984	AA10/1959	AA04/1950
Enkelte gange eksperimenterede Barks med perspektiv, således at hans tegninger kunne få en slags 3D-effekt. Han benyttede det dog ikke så ofte, men det var noget nyt dengang

ELASTISKE RUDER
AA02/1950	AA11/1953
AA22/1958	AA19/1960
På den tid var det ikke ofte, tegnerne eksperimenterede med rudernes fastlagte format - men Barks gjorde. Ikke for bare at lave noget usædvanligt men simpelthen fordi de udstrakte ruder tjente et formål som værende en både enkel og logisk måde at vise et 'langt' billede. I dag vil næppe nogen løfte et øjenbryn over denne progressive stil, men det var noget helt nyt dengang. Her er nogle få eksempler med ruder, der peger både opad og nedad

VIGNETTER
AA04/1951			GB15
Barks nød at placere små vignetter mellem sine tegninger bare for sjovs skyld. De betød intet for historierne, men de tilførte dem atmosfære. Her er eksempler fra to historier

BILLEDE-I-BILLEDER
AA03/1952	SH19
Barks udtænkte løsningen på et praktisk problem, der dukkede op fra tid til anden i det ellers stringente format med 2 tegninger pr. række. Problemet var, at man somme tider havde behov for at bruge en ekstra tegning for at kunne vise begivenhederne ordentligt. Barks indsatte simpelthen et lille, rundt billede mellem de almindelige...

TVUNGNE LAYOUTS
AA33/1963 En farefuld Færd	AA33/1963 En Postgang for Sent
Gennem sin tid ved Western måtte Barks finde sig i ændringer af formater og layouts, men efter nogen tid var alt atter ved det gamle. Nogle af de mere 'uskyldige' ændringer var, at siderne skiftede fra de normale 4 rækker tegninger til både 3 og 5. En gang fik de almindelige 4-rækkers oven i købet hele 4 billeder pr. række! Men de værste eksempler på tvungne layouts indførtes i 1963, hvor Western's forlægger ganske enkelt besluttede, at alle talebobler skulle være rektangulære, mens nogle sider skulle være helt uden rammer omkring billederne og andre med forskelligtfarvede rammer. Heldigvis fik disse beslutninger kun en kort levetid, idet forlæggeren indså det latterlige i at begrænse tegnernes udfoldelsesmuligheder