GNIEREN

Når jeg havde brug for en figur, lavede jeg én, udtalte Carl Barks engang. Og så enkelt var det, da han opfandt Joakim von And. Han havde brug for et nærigt familiemedlem til Anders og nevøerne, hvorefter Onkel Joakim kom ind på scenen. Pludselig havde jeg en ny figur, som jeg kunne videreudvikle på i adskillige år. Og det gjorde Barks. Hans bedste opfindelse forlod aldrig andeuniverset.

Joakim blev lavet til OS178 Christmas on Bear Mountain (AA26/1957 Jul på Bjørnebjerg) fra 1947. Barks erindrede den gamle og gnavne Dickens-figur Ebenezer Scrooge fra 'A Christmas Carol', og både figuren og navnet præsenterede næsten sig selv på et sølvfad (Joakim hedder Scrooge på engelsk). Men Barks anvendte også Sidney Smith's figur Uncle Bim fra avisstriben The Gumps, der havde premiere i 1917. Desuden modellerede han - efter eget udsagn - anden efter sig selv...
Efter Joakim's åbningslinje i den første historie - Alle hader mig, og jeg hader alle! - forstod Barks den gamle gniers potentiale, og han ændrede hurtigt den kolde og svagelige Joakim til en mere menneskelig og elskelig figur. Dette kombineret med hans kolossale rigdom og utrolige nærighed gjorde ham til et formidabelt modstykke til den fattige Anders, der sjældent havde kongens mønt, men som gladeligt ville have givet den ud, hvis han ellers havde haft én!
Som forretningsmand er Joakim fantasillionær (mindst!), men han har altid arbejdet hårdt for at være, hvor han er i dag. Efter at have startet en karriere som skopudserdreng, fortsatte han med at sælge græsslåmaskiner i Sahara og vind til vindmøllerne ved Zuidersøen, og han har været guldminearbejder flere gange, end det kan opregnes. Han tager ustandseligt nevøerne ud på eksotiske eventyr for at samle alle slags skatte, han sætter ny mål for sig selv, og han møder ny udfordringer, fordi - som han siger - der er altid en ny regnbue. Det var ellers noget af en livsfilosofi...

UDSEENDET

Joakim er én af de mindst ændrede figurer i andeuniverset. Bortset fra sin førsteoptræden som intet andet end en gnaven onkel, skiftede han næsten aldrig udseende når lige bortses fra de gange, hvor Barks besluttede at ændre på Anders' og Joakim's næblængder.
Den synligste ændring ligger i hans briller, der først var briller med stænger, der gik rundt om ørerne(!), men disse blev snart udskiftede med den pincenez, vi kender i dag.
Ellers bærer Joakim den samme høje hat (Jeg købte denne hat for 2 dollars i 1910, og den skal holde i mange år endnu), en ulden frakke (som jeg købte på et loppemarked i Skotland i 1902) samt gamacher. Derudover synes han altid at gå med den samme stok, skønt vi véd, at han har en stokkefabrik

KARAKTEREN

Joakim's karakter er temmelig ligetil at afkode. Blandt hans mere fremtrædende karaktertræk er disse:

Han kan lide at være midtpunkt			Han prøver altid at bevare sin formue
			Han har et ret hidsigt temperament
Han benytter sig ofte af hensynsløshed		Han er ærlig		Han er nærig
Han er selvlært	Han taler forskellige sprog			Han er en stor kanon
	Han har en skarp hjerne
Han er ikke et modedyr	Han betaler sulteløn	Han har ingen uddannelse	Han manipulerer folk og begivenheder
		Han er en fighter

... kort sagt, han er en helt normal person ...

FORMUEN

	Joakim von And's rigdom er ufattelig! Simpelthen. Han opbevarer penge i Pengetanken og i alle landets banker, og alligevel kender han alle sine mønter og deres forskellige historie. Barks prøvede flere gange at få os til at fatte, hvor mange penge der egentlig er tale om (se hans forslag HER), men tallene er udenfor enhver fatteevne
Joakim mangler heller ikke ligefrem guld; i AA41/1974 Den gyldne Måne bliver han den stolte ejer af en måne - 700-800 kilometer tværsover - af det pure guld. Den må bestemt repræsentere mere guld, end hele vor lille Jord kan opvise...

DE SIDSTE ORD

I interviews udtrykte Barks fra tid til anden sin mening om sin fremmeste kreation. Her er nogle af hans meninger:

Joakim i Jul på Bjørnebjerg var bare min første idé om en rig, gammel onkel. Jeg gjorde ham for gammel og for svag. Jeg opdagede senere, at han måtte gøres mere aktiv. Jeg kunne ikke lade sådan en gammel fyr gøre de ting, jeg ønskede.

Med overlæg fik jeg det til at virke, som om Joakim havde tjent sine penge i en tid, hvor verden endnu ikke var overbefolket, og hvor man stadig kunne vandre i bjergene og finde rigdomme. Jeg har aldrig set Joakim som én af de millionærer, der lavede deres formue ved at udnytte andre. Ja, han havde en masse penge, men han var aldrig en skurk.

Onkel Joakim er ikke nogen stor filosof. Han hævder, at hans rigdom aldrig gav ham urimelige fordele i forretningshandler. Han siger, at han tjente sine penge på hæderlig vis. Han forstår ikke, at netop denne hæderlighed gav ham en urimelig fordel. Han var den eneste, der brugte det system.

Onkel Joakim er ekspert i økonomiske løjer. I har alle hørt om præsident Reagan's Kom-Frem-teori. Onkel Joakim har en bedre: Kom-Tilbage-teorien. Den fungerer sådan: Når han betaler sine nevøer deres 10 øre i timen, så véd han, at de vil bruge pengene til sodavand med brus i den nærmeste kiosk. Så vil kioskejeren bruge pengene til at købe flere sodavand med brus hos fabrikanten, og fabrikanten vil købe sine ingredienser fra sukkerfabrikkerne. Og hvem ejer sukkerfabrikkerne? Onkel Joakim! Når de 10 øre er Kommet Tilbage til Joakim, er de blevet til 50 øre.

Onkel Joakim er miljøbevidst. Han har ikke nogen rigtig have, men han har en mødding med penge. Han er også økonomibevidst. Han holder på, at penge skal være i bevægelse. Han bevæger sine med en bulldozer.

Han er en samler. Han smider aldrig noget væk - især ikke sine penge. Han har stadig den første 25-øre, han tjente - samt alle de andre han har tjent siden...