Én hjemmeside fortæller, at efter han havde sendt dem til forlæggeren, blev der taget aftryk, hvorefter siderne blev kasserede. Men jeg kan se fotos i Carl Barks Library, hvor han står ved siden af nogle af sine originalsider engang i 1970'erne.
Hvad er rigtigt? Har du et svar?

Mike Matei (New Jersey, USA)

Altså, hovedparten af Barks' - og andre tegneres - originalarbejder er brændt. Men heldigvis har en del sider overlevet. Dette website ligger inde med en komplet liste over samtlige (enkeltsider, hele historier, forsider), og hvad de skete med dem, og en del af materialet kan ses HER.

De originalsider, Barks nævner, at han modtog i 1966, blev foræret ham af den daværende redaktør Craig Chase fra Western Publishing. Historierne er U$59-63 samt WDCS308. Desuden fik Barks nogle få gag-sider.

Hvad med Rip, Rap og Rup's blusefarver? Tag f.eks. maleriet Dubious Doings at Dismal Downs og sammenlign det med Lavender and Old Lace. Jeg har altid troet, at drengenes officielle farver er Rød=Rip, Blå=Rup og Grøn=Rup. Måske ikke? Måske Barks simpelthen gav dem de blusefarver på, han syntes om på de enkelte tidspunkter? Det virker jo endnu mere forvirrende, eftersom alle bluserne jo var sorte i tegneserierne.

Mike Matei (New Jersey, USA)

I tegneserierne er nevøernes bluser normalt sorte, men da Barks startede med at male, 'iklædte' han drengene forskelligtfarvede bluser. Det skete også i hans pasteller. Bevæggrunden for dette var ganske logisk, idet en masse sort ikke ville se særligt godt ud på lærrederne. Desuden eksperimenterede Barks intensivt med farver i sine malerier. Tag f.eks. selve ænderne der ikke er malede helt hvide som i tegneserierne.
Hverken Barks eller Disney's har nogensinde differentieret mellem nevøerne ved brug af farver eller andet. De er altid blevet betragtede som én organisme uden særtræk, hvilket også forklarer, at den samme nevø kan bære forskelligtfarvede huer gennem samme historie.
I sine malerier kunne Barks godt lide at eksperimentere med forskellige, lyse farver, og han havde intet imod at bryde konventionerne. En af de mest fasttømrede er vel den blå farve på Anders' hue i tegneserierne. Selv den blev ændret i malerierne. Den ses flere gange som hvid og endda i fluorescerende grøn i Leaving Their Cares Behind!!!

Hvem farvelagde størsteparten af historierne?
Jeg troede, det var Garé, men en anden hævder, det var Western (og de andre forlag).

Med venlig hilsen fra Thomas Tomcat

I starten gav han nemlig altid nøjagtige direktiver for hvilke farver, han ønskede i de enkelte ruder, men det endte altid med, at forlaget gjorde, som de selv syntes, så Barks resignerede til sidst. Hvis jeg bad om en gul ørken, lavede de den altid rød, sukkede han engang under et interview.

VH
Søren Pedersen
Antikvariatet Fantask

Utroligt nok har jeg ikke været i stand til at finde Langtbortistan i de gamle Anders And & Co., hvorimod stedet har optrådt flere gange i de nyere (f.eks. AA16/1971 'Rejsen til Langtbortistan' af Paul Murry og AA32/1977 'I ballon til Langtbortistan' fra Mondadori), men udtrykket har været kendt betydeligt længere, og det er jo interessant at finde ud af hvornår og hvordan, det er opstået.

I min søgen efter oprindelsen har jeg været gennem mange instanser, hvoraf jeg kan nævne nogle få kompetente:
1. Egmont
Redaktør Mikael Tjellesen mener at kunne indkredse udtrykket til at stamme fra efter 1955, og at det var den danske oversætter Sonja Rindom, der opfandt det.
2. Sonja Rindom
Jeg har kontaktet den gamle dame, men ikke fået et svar, der kan bruges til noget. Hun hævder dog at have opfundet det engang i tresserne.
3. P.A. Westrin
Den svenske oversætter af de daværende Kalle Anka-blade - han er desværre død forlængst - hævdede ifølge den svenske ankistklub at have været ophavsmanden til udtrykket (Långtbortistan på svensk), men heller ikke dette kan verificeres.
4. Politiken
På et tidspunkt fik jeg et tip om, at dagbladet Politiken engang i tresserne havde anvendt udtrykket i en avisoverskrift - og måske reelt havde opfundet udtrykket på trods af vedtagne antagelser!!! - men dette spor endte desværre også blindt, da man ikke har været i stand til at finde det i deres database.

Konklusion:
Det kan i dag ikke fastslås med sikkerhed, hvorfra det dagligdags ord Langtbortistan egentlig stammer, medmindre én af læserne kan række en hjælpende hånd. Personligt ville jeg gætte på, at stedet måske er blevet nævnt i en reklame for Anders And-bladet fra tresserne, for jeg har som nævnt ikke været i stand til at finde det i selve bladene.

Mht. til dit spørgsmål om, hvad landet hedder på engelsk - og her regner jeg med, at du tænker på, hvad Barks har kaldt landet - er situationen noget anderledes, idet han aldrig brugte et ord, der mindede om det danske. Jeg er godt klar over, at der cirkulerer udtryk som Howduyustan, Farawaystan, Faroffstan og andre, men disse udtryk har INTET med Langtbortistan at gøre. Det nærmeste han kom et udtryk for et diffust sted var A Land far, far away...

<<< SENESTE NYT >>>
Forekomsten af navnet er nu konstateret helt tilbage til en Mickey Mouse-historie af Paul Murry i AA39/1959 - altså stadig intet nyt om en tilsvarende Barks-historie...

Mvh
Søren Hansen

Herfra skal lyde et stort tillykke, og jeg har i mellemtiden tilsendt dig den nøjagtige ordlyd af brevet fra Phil Sears.

Der er sikkert mange mennesker, der tror, at Walt Disney's underskrift er magen til den, vi ser i alle Anders And-bladene, men det er ikke tilfældet.
Rent bortset fra at han vekslede mellem at underskrive sig Walt Disney, Walter Disney og Walter E. Disney, så så hans underskrift ud som vist på dette papir, der rent faktisk er sakset fra filmkontrakten til den anden Flubber-film.

Ingen mennesker/ænder kan save sig ud gennem en tommetyk betonmur kun bevæbnet med en almindelig sav, for hvordan får man først hul på muren, så saven kan komme igang? Det giver Barks ikke nogen forklaring på.

Med hensyn til Bjørnebanden har du ganske ret i, at der rendte flere rundt på slottet, og det er også rigtigt, at der er mange bjørnebanditter (Se Figurerne), men jeg refererede kun til den sidste side, hvor flere af medlemmerne står STILLE foran dommeren i de sidste paneler. Alligevel skifter de SAMME banditter nummer hele tiden gennem siden. Det var dét, jeg mente, og jeg er klar over, at det ikke fremgår helt tydeligt. Men det er nu rettet.

Ang. "jul i Pengeløse" : toget er så vidt jeg husker udstyret med en omskifter som styrer retningen.  Når toget er fyldt inde i tunnellen går det automatisk ud med pengelasten.  

mvh -prj.
møns antikvariat

1. Jeg skriver netop tydeligt i indledningen på Kiksene, at man skal give Barks en endog meget lang snor. Men jeg syntes, at det kunne være sjovt at kaste en lille brand ind imellem alle fans'ene ved at undre mig over, hvordan Joakim's briller egentlig sidder fast, for det ER jo aldeles naturstridigt. I øvrigt tegnede Barks ham faktisk med stangbriller i de første historier (og her kan man jo så undre sig over, hvordan de kunne sidde fast, når Joakim mangler ører!!!), men for at forenkle figuren lod Barks ham hurtigt fremstå med pincenez.
Samme forenklingsfejl begik Barks som bekendt et par år efter, da han lancerede Georg Gearløs, som han kun regnede med skulle være en sjælden gæst i serierne. Efter hans eget udsagn ærgrede han sig siden - da Gearløs hurtigt blev utroligt populær - over, at han ikke havde tegnet ham mere enkelt (f.eks. uden hat, hår, briller og vest.)
I øvrigt kunne jeg også - da jeg ønskede at slutte den 'negative' side med en munter bemærkning - have nævnt det faktum, at alle ænderne går uden bukser, men den er jo efterhånden temmelig fortærsket, så jeg valgte de 'tyngdekrafts-fritagne' briller i stedet.  

2. Beklager, men der er tale om et af nevøernes gamle legetøjstog, der i princippet kun kan køre én vej uden menneskelig (andelig) indgriben. Det fremgår tydeligt af både den danske og den amerikanske udgave. Derimod får vi aldrig forklaringen på, hvilken kraft der driver toget. Man ser f.eks. aldrig, at det bliver trukket op ...