DRAGER |
GB02
Det gyldne Skind |
God eller ond? |
Drager er underlige, mytiske væsener.
I den vestlige verden frygtes de for deres onde
natur, i den østlige verden tilbedes de for
deres lykkebringende evner. Som regel synes de at
være en kombination af flere udefinérlige dyr,
og i mange tilfælde har de desuden evnen til at
flyve. Men alle drager med bare en gnist af
selvrespekt har én speciel egenskab - de udstøder
ild.
Dette var også tilfældet med den utrolige
drage, Barks introducerede i GB02 Det
gyldne Skind. Og han valgte at lade den
være både god og ond for på den måde at
tilfredsstille læserne over hele verden. Dog
havde Barks' tykke drage ikke evnen til at flyve |
|
MYTOLOGISKE
VERDENER |
AA28/1962 |
Olympen -
Gudernes hovedkvarter |
Ved siden af sine interesser for
myter og legender var Barks også interesseret i
mytologi. Fra tid til anden tyede han til fortællingerne
fra nordisk, romersk og græsk mytologi for at få
ideer til sine historier. Eksempler er AA33/1963
En farefuld Færd, hvori han lader Hexia
de Trick spille den græske gudinde Kirke samt
tisideren i AA28/1962, hvor det
endog lykkes Barks at sammenbringe guder fra alle
tre ovennævnte mytologiske verdener. Og i AA04/1976
De Vises Sten overgår han sig selv ved
at lade hovedhistorien - om middelalderens
guldmagersten - opdele i flere mytologiske
retninger såsom myten om Kong Midas og
Labyrinten på Kreta |
|
ZOMBIER |
GB05 Voodoo Hoodoo |
Felicia Felix-Mentor |
Grundlæggende betragtes en zombie
som værende en afdød person, der bringes
tilbage til livet ved hjælp af voodoo-magi. Det
stammer altsammen fra Afrika, men er i dag mere
kendt fra Haiti, hvor tusindvis af mennesker
anses for at være zombier. Ét eksempel er
Felicia Felix-Mentor fra Haiti, som døde og
begravedes i 1907, men blev fundet vandrende
omkring i 1937. Der blev taget dette fotografi.
Barks blev inspireret af en Bela Lugosi-film med
titlen White Zombie samt et uhyggeligt maleri af
Joe Little visende en menneskelignende zombie med
iturevet tøj. Men Barks' figur endte med at
blive ikke så lidt af et charmerende væsen,
idet han ikke havde intentioner om at imitere
tidens horrible monstre fra de kulørte EC-blade |
|
ENHJØRNINGER |
SA
Enhjørningen |
Det flygtige væsen |
Heste har altid været populære væsener
i myter og legender. Tænk bare på kentauren og
pegasusen. Og enhjørningen. Dette dyr har været
kendt i tusinder af år. Nævnt i Biblen, i
mytologien og af store filosoffer. En enhjørning
er normalt kendt som en hvid hoppe med et
spiralsnoet horn midt i panden. Hornet anses for
at have magiske evner. Derfor efterstræbes det
af mennesket. Men det er utroligt svært at fange
en enhjørning. Den er både snu og hurtig og
benytter sin magi til at klare sig.
Barks valgte at lave en historie om det
legendariske dyr (SA Enhjørningen),
selvom han ikke udstyrede det med nogle magiske
evner. Til gengæld 'afslørede' han, at dyrene
lever i Himalaya-bjergkæden |
|
ATLANTIS |
GB09 Verdens dyreste Mønt |
Som det måske
har set ud... |
Historien om det sagnomspundne,
sunkne Atlantis begynder rent faktisk med to af
den græske filosof Platon's dialoger - Timaeus
og Critias. Disse beretninger er de eneste
kendte, skriftlige vidnesbyrd, der direkte
beskriver en forsvunden civilisation ved navn
Atlantis. Mange mener, at historien simpelthen
bare er hjernespind fra en filosof som led i en
argumentation. Andre mener, at historien er
inspireret af den naturkatastrofe, der ødelagde
den minoiske kultur på øerne Kreta og Thera.
På den tid, hvor Barks tegnede sin historie,
blev myten om Atlantis og dets beliggenhed -
endnu en gang - debatteret, og Barks besluttede
at give sin version af det mytiske sted, som han
placerede i Atlanterhavet |
|
SKJULTE
SKATTE |
AA01/1959 OJ på Forretningsrejse |
Ali Baba |
Et af de mere pirrende mysterier,
som mennesket har grublet over i århundreder, er
tilstedeværelsen af skjulte skatte. Temaet synes
at have voldsom tiltrækning på os, og talløse
eftersøgninger og ekspeditioner er blevet
igangsat i et forsøg på at finde kolossale
skatte nedgravede af konger, pirater og
krigsforbrydere. Og altid med ringe resultater
til følge.
Barks deltog også i spekulationerne. Men med den
væsentlige forskel at hans ænder rent faktisk
fandt de skatte, de havde begivet sig ud efter. I
AA01/1959 Onkel Joakim på
Forretningsrejse ender de i selve Kong
Salomons' miner, i AA07/1967 Von And af
Arabien finder de Dronningen af Saba's
rige mine, og i AA23/1963 Drømmen om Ali
Baba når de den berygtede røvers
skjulested |
|
LYKKEBRINGERE |
WDCS163 |
Kaninfod |
Gennem alle tider har mennesket følt
behovet for specielle ting, som det kan bruge som
lykkebringere. En kaninfod (ikke så udbredt i
Danmark) er ubetinget én af menneskehedens allerældste
overtrossymboler, og den har været kendt siden
år 600f.K. Fordi kaniner er utroligt
avlingsdygtige, ses de som symbol på
frugtbarhed, og de menes at bringe held, god høst,
mange børn og velstand. Kaninfoden anses også
som en kraftfuld amulet imod alt ondt - dog med
kaninen selv som mulig undtagelse!
Barks anvendte denne lykkebringer gennem flere
historier (som regel båret af Fætter Højben),
men han benyttede også firkløvere, lykkekager
og hestesko |
|
HAVFRUER |
DE
Havets Dronning |
Den lille
Havfrue |
Historier om havfruer har været
fortalt i århundreder - det være sig i form af
folkesagn, legender eller eventyr - og de har
altid haft en enorm tiltrækning på menneskets
sind. Der findes ingen klar definition på,
hvordan en havfrue egentlig ser ud, men hun (den
mandlige version kaldes en havmand) fremstår
normalt med fiskehale. Det gælder også for
Barks' havfrue i DE Havets Dronning.
Den mest kendte fortælling synes at være
digteren H.C. Andersen's eventyr om Den lille
Havfrue, der handler om en ung kvinde, der bliver
håbløst - og ulykkeligt - forelsket i en
havmand, og derfor beslutter sig for at leve ved
hans side under havet |
|
LEGENDARISKE
FOLK |
AA12/1950 |
Paul Bunyan |
Historien er fyldt med fortællinger
om almindelige - og som regel fiktive - personer,
der har udrettet utrolige ting. Personerne er
altid ukendte fra starten, men efter deres
fantastiske gerninger lever de videre i folks
tanker.
Barks brugte adskillige af den slags historier
som baggrundsmateriale i sine serier. Eksempler
er Paul Bunian (AA10/1974 Bjørne-Banden
går til Angreb), der siges at have været
en gigantisk tømmerhugger, hvis handlinger blev
opfundne af tømmerhuggere i deres hytter under
de lange vinteraftener. Et andet eksempel handler
om den hollandske immigrant til USA, Rip van
Winkle (AA12/1950), og hans tyveårige
søvn inden han vågnede op til en helt ændret
verden. Barks inspireredes også af en fortælling
ved navn The Hole in the Dike (AA29/1965
En Heltedåd), der beskriver en
hollandsk dreng, der redder en hel by ved at
stikke sin finger i hullet på et utæt dige |
|
YETIER |
AA45/1961
OJ og Djengis Khans Krone |
En amerikansk
yeti - Bigfoot |
Fortællinger om yderst flygtige
menneskelignende væsener kendes fra mange dele
af kloden. Fællesnævnerne synes at være, at de
bliver set af tusindsvis af mennesker, men
alligevel er ingen af dem nogensinde blevet
tilfredsstillende dokumenterede. Men stadig
spiller de en betydelig rolle i vore sind. Ét
eksempel er yetien, der har levet som et
mysterium i Himalaya i årevis. Den er kendt som
'det stenlevende dyr' ('yah' betyder 'sten' og
'teh' betyder 'dyr') på sherpa-mål og
almindeligt kendt i Vesten som Den afskyelige
Snemand, og man har rapporter om dyret siden
slutningen af 1880'erne.
Da Barks lavede AA45/1961 Onkel Joakim og
Djengis Khans Krone - som udspiller sig
i Himalaya - var det kun naturligt, at han skulle
give sin version af yetien. Og selvfølgelig
havde han en helt anden indgang til emnet - væsenet
blev vist som et elskeligt dyr |
|
UNGDOMMENS
KILDE |
AA15/1962 Byen i Sumpen |
Ponce de Leon |
I 1493 ankom den spanske
conquistador Ponce de Leon til Amerika. Efter at
have opdaget øen Puerto Rico fortæller
traditionen, at de indfødte berettede om et land
mod nord med en kilde, hvor vandet havde så
mirakuløst helbredende virkning, at enhver
gammel person, der badede i det, ville få sin
ungdom tilbage. de Leon tog afsted i søgning
efter denne Ungdommens Kilde. Han fandt Florida,
som han gennemsøgte omhyggeligt i 8 år uden at
finde spor af kilden.
Barks blev inspireret af den hårdnakkede myte,
og det lykkedes ham at udvikle en historie, der
ovenikøbet indbefattede to originale
conquistadorer. Desuden 'afslørede' han for os,
at kilden ikke findes længere |
|
GLEMTE
VERDENER |
GH11
Anders And hos Huleboerne |
Arthur Conan
Doyle |
Mennesket har altid været
fascineret ved tanken om glemte verdener, der
skulle være skjult et eller andet sted på
Jorden. De rummer normalt enten vilde
krigerstammer eller underlige dyr, som tiden har
glemt. Én af de kendteste bidragydere til myten
er den engelske Sherlock Holmes-forfatter Arthur
Conan Doyle, der skrev Den forsvundne Verden i
1912.
Barks kom også med bidrag til myten: I AA05/1961
og GH11 Anders And hos Huleboerne
møder ænderne primitive stammer på bunden af
den amerikanske Grand Canyon, og i AA15/1977
Den forbudte Dal oplever de et mylder af
dinosaurer under en tur til Afrika |
|
SPØGELSER |
AA08/1960
OJ og Den flyvende Hollænder |
Casper, Det
venlige Spøgelse |
Betegnelsen Spøgelse dækker over
meget - fra de uskyldige skikkelser som
tegnefilmsfiguren Casper til de meget mere
uheldssvangre i skikkelse af afdøde mennesker.
Og Barks lavede historier i alle kategorier. Her
er to yderpunkter:
I AA38/1967 Gammelt Guld og Gangstere
fortæller Barks humoristisk om ravne, der er klædt
ud som spøgelser iført hvide lagner. Han fik
hovedideen til historien om et spøgelsesramt
hotel på en biltur, hvor han passerede et
bestemt hotel i Nevada, hvor det efter sigende spøgede.
Barks anvendte en gammelkendt myte, da han lavede
AA08/1960 Onkel Joakim og Den flyvende
Hollænder. Gennem tiden har mange
forfattere skrevet om den såkaldte Flyvende Hollænder,
skibet der var dømt til at sejle på havene for
evigt på grund af dets kaptajns blasfemiske
sprog |
|
FLYVENDE
TALLERKENER |
AA12/1968
OJ og De små Grønne |
Ven, fjende -
eller forfalskning? |
Er der liv i rummet? Spørgsmålet
har været stillet i århundreder, og det
muligvis bekræftende svar har fascineret folk
lige siden. Debatten kom i gang for alvor i 1947,
da en amerikansk jagerpilot, Kenneth Arnold, fik
øje på 9 sølvfarvede, skiveformede flyvende
objekter, hvilke han ikke mente var af jordisk
oprindelse. Fænomenet døbtes Flyvende
Tallerkener, og galskaben startede. Siden da er
talløse UFO'er - vore dages betegnelse for
objekterne - blevet set, og små grønne mænd
synes at dukke op hvert andet øjeblik.
Barks bidrog til galskaben, da han lavede AA12/1968
Onkel Joakim og De små Grønne i 1966.
Han indskrev en af de famøse tallerkener samt små,
grønne mænd, og det lykkedes ham også at tilføje
historien en speciel drejning; det cigarformede
fartøj var på størrelse med - en cigar... |
|
SØSLANGER |
AA23/1961 |
Nessie fra
Loch Ness i Skotland |
Søslanger er formentlig de mest
eftersøgte legendariske væsener i hele verden.
Sikkert fordi de appellerer til os på mange
forskellige måder: de rører ved vor
nysgerrighed, de ses næsten aldrig, og de får
os til at gyse velbehageligt.
Barks indså hurtigt det kæmpestore potentiale i
sådanne hemmelighedsfyldte dyr, og han lavede
ikke færre end 4 historier, hvori de havde
hovedrollen (dog var nogle af dem menneskeskabte,
ganske som man kan mistænke nogle af vore dages
opdagelser og fotografier for at være): SR
Flodens Skræk, SH21 Anders And
og Søslangen, AA23/1961 samt
AA01/1961 Havets Helt |
|
KRUKKER
MED GULD |
AA05/1954 |
Hvor ender
den? |
Mennesket har altid betragtet
regnbuen som et godt varsel. Måske stammer myten
fra Biblen's beskrivelse af Noah's Ark, hvor Gud
satte en regnbue på himlen efter Syndfloden.
Senere berettede myten også om, at hvis man
gravede for enden af en regnbue, så fandt man en
krukke guld. Hvordan denne udvidede version
opstod, er hyllet i historiens tåger, men det er
stadig en populær udlægning. Ret underligt,
idet man aldrig kan finde enden på en regnbue.
Undtagen i AA05/1954, hvor Barks
spinder en ende over emnet dødelighed. Det
lykkes ænderne at finde tre krukker med guld for
enden af den samme regnbue! |
|