William's forfædre kom fra Holland (moderens fødenavn var Shrum), og de kom til Amerika inden uafhængighedskrigene.

Han var en hårdtarbejdende mand. Ved siden af sit landmandsjob bestyrede han også en lille smedje i nogle år.

William ægtede Arminta i Montague, Californien i 1898

Arminta's farforfædre kom fra Skotland og hed Johnson, mens hendes morforældre kom fra England og hed Massey. Faderen hed Carl Johnson og moderen Susanna Massey.

Hun blev født i Mississippi men voksede op i Missouri, hvor hun gik på samme skole som sin tilkommende ægtemand.

Arminta havde to søstre, Barbara og Drusilla samt tre brødre, Drew, Carl og Albert.

Der var nogle få sorte får i familien: En grandonkel, Bill Massey, myrdede en dreng og en mand, mens en onkel, Jake Johnson, var korthaj på en floddamper. Han døde af lungebetændelse efter at have forsøgt at undslippe lovens lange arm ved at springe i Mississippi-floden.

Jake's tvillingbrødre, Albert og Alfred, drog til Californien under guldfundene i 1849 og blev rige! På hjemvejen gennem Texas købte de 5.600 hektar jord, hvor en del af Fort Worth nu ligger. Som årene gik blev besiddelsen 5 millioner dollars værd. Ingen af brødrene kunne læse eller skrive, så de hyrede en sagfører som rådgiver. Han snød dem for hver en cent.

Arminta ægtede William i Montague, Californien i 1898

Da de var børn, plejede Clyde at fortælle Carl selvopfundne historier, når de var lagt i seng om aftenen.

Clyde blev ejer af Hotel Clyde i Tulelake, Californien. Han boede der med sin kone Zena May Dillard (død i 1986) og deres to børn, William og Maxine.

Tulelake-området er kendt som peberrodens verdenshovedstad, idet den producerer 1/3 af USA's samlede høst. Måske erindrede Carl denne lille bid information, da han skrev sin berømte peberrodshistorie...

Carl's Social Security Number (en slags ID-system, hvor man selv registrerer sig) afslørede, at han anmeldte sig i Californien, hvilket betyder, at det enten skete i Los Angeles i 1935, da han startede hos Disney's, eller i San Jacinto i 1966, da han ansøgte om folkepension.

På sin vis blev Barks ikke borger i USA, før han fyldte 65: Data opbevaredes i amtet. Folk boede milevidt fra hinanden, og jeg tror, at da jeg blev født, tilkaldtes en læge nogle kilometer derfra med besked på at være med til fødslen. Om han registrerede det eller ej...? Der var intet sted at meddele det, for amtskontorerne var ret usynlige dengang. Så da det blev den tid, hvor jeg som 65-årig skulle have pension, måtte jeg sandsynliggøre, at jeg var født i USA.

Carl efterlod sig 2 døtre, 4 børnebørn, 6 oldebørn og 8 tipoldebørn

Pearl's farforfædre kom over fra England i 1850 og hed Turner. Hendes far, William Alfred McClain Turner, immigrerede fra Canada. Hendes morforfædre kom fra Tyskland med familienavnet Zimmermann, som de amerikaniserede til Smith. De boede i Minnesota.

Pearl var netop udgået fra gymnasiet, da hun ægtede Carl.

Parret var gift fra 1921 til 1930. Uoverensstemmelser mellem Pearl's ønske om at leve et normalt, socialt liv og Carl's ønske om at hellige sig sit arbejde resulterede i skilsmisse.

Efter separationen var Pearl servitrice i mange år.

Hun døde af kræft

Efter forældrenes skilsmisse boede hun med sin søster Dorothy - indtil hun blev voksen - på morforældrenes farm i Merrill, Oregon.

Peggy ydede flere bidrag til sin fars tegneserier. Hun fik 20 dollars pr. idé.

Hun døde af lungekræft på et hospital, men hendes far kunne ikke overvære begravelsen, idet han selv var hospitalsindlagt.

Peggy efterlod sig 1 dreng og 2 piger

Efter forældrenes skilsmisse boede hun med sin søster Peggy - indtil hun blev voksen - på morforældrenes farm i Merrill, Oregon.

Dorothy bor i dag i staten Washington.

Hun har 1 datter

Clara var telefondame i Minneapolis, Minnesota, da hun mødte Carl i 1931.

Parret var gift fra 1938 til 1951.

Hun hjalp sin mand med en del tuschning til tegneserierne.

Clara udviklede et alvorligt alkoholproblem under ægteskabet. Hun fik ukontrollable humørsvingninger, og flere gange forsøgte hun at ødelægge Carl's arbejder, og det lykkedes hende at rive hans samlinger af tegneserier itu.

Clara fik sat sit ben af over knæet i 1950 som følge af kræft.

Ved skilsmissen blev Carl efterladt med kun sit tegnebord, et par tæpper samt sine elskede National Geographic magasiner. Han indrømmede senere, at hun havde været en fejltagelse.

Carl betalte hende underholdsbidrag, indtil hun døde

Garé var en utroligt talentfuld landskabsmaler hele sit liv.

Barks mødte sin kommende kone Garé allerede i 1942, da hun søgte om et job. Hun havde netop forladt kunstakademiet og var interesseret i at få lidt rutine. Men Barks kunne ikke tilbyde hende noget, så hun tilbragte de næste år med at tekste flytegninger for McDonnell Douglas. De mødtes først igen i 1952 - ved en kunstudstilling - og denne gang blev hun omgående sat i arbejde med tekstning, tuschning og rentegning af visse baggrunde i tegneserierne. Et job hun udførte for ham, indtil han blev pensioneret

Parret var gift fra 1954 indtil hendes død.

Carl og Garé ejede en tøjbjørn (se fotoet), som de havde købt af en besøgende professor fra Montana University, der lavede bjørne i sin fritid. Den døbtes Monty og blev gennem årene udstyret med en stadigt længere livshistorie, der udsprang af parrets frodige fantasi såsom at have været kusk på Wells Fargo diligencerne.

Garé introducerede sin mand til maleriets verden. Han blev oplært under hendes kyndige vejledning.

Carl designede selv parrets sidste bopæl med Garé's sygdom in mente. Men hun døde kun få dage efter, de var flyttet ind